Holstebro Bymarathon 2012 – udvalgte steder på ruten fra en Segway- med kommentar .

Holstebro By Marathon 2012

Holstebro By Marathon 2012 from Kaj Linneberg Nielsen on Vimeo.

Holstebro By Marathon 2011

Holstebro By Marathon 2010 from Kaj Linneberg Nielsen on Vimeo.

Holstebro Bymarathon  17. februar 2013 kl.11:00.
Løbet er tænkt som et supplement til de mange motionsløb, der afvikles hen over året rundt omkring i landet. Da februar er lavsæson for halv- og helmarathonløb, har vi valgt at placere løbsdagen i denne måned. Løbet afvikles næste gang søndag d. 17 februar 2013.

Ruten.
Ruten er en 7 km afmærket rute med skiftende underlag fra grus/sti til asfalt. Der er ca. 55 højdemeter pr. omgang. Ruten gennemløbes 3 gange på ½ marathon, og 6 gange på marathondistancen.
På ruten vil der stå hjælpere til at vise løberne vej, dog skal det fremhæves at det er helt på eget ansvar at færdes i trafikken, og det forventes at der udvises respekt for andre trafikanter og at færdselsreglerne overholdes.

Løbssiden Holstebrobymarathon 2013

 

Tilmelding.
Online tilmelding er åben indtil ca. 1 uge før løbsdagen. Online tilmelding varetages af Sportstiming.
Eftertilmelding (kun til marathondistancen) på løbsdagen i Nørreport Centret er også muligt – fra kl. 9.00 dog til en merpris, se “Pris” nedenfor.

Tidtagning
Vi har ingen tidsgrænse, men efter 5 timer begynder vi så småt at “pakke ned”.

Tidtagningen som foretages af Sportstiming begynder også at pakke ned, men tiden vil dog stadig blive registreret.

Forplejning i målområdet lukker ikke før alle er kommet godt i mål.

Deltagerbegrænsning
½ marathon: Vi stopper tilmeldingen ved max 300 deltagere (aht. ruten er forholdsvis smal visse steder)
Marathon: Alle hel-marathonløbere er velkomne – helst som forhåndstilmeldte – hjælp os her!

Aldersgrænse
Du skal være fyldt 18 år for at deltage på marathondistancen.

Afhentning af startnumre.
Startnumre kan afhentes i Nørreport Centret på løbsdagen fra kl. 9.00.

Pris i 2012
½ marathon, pris 150,- kr. ved online tilmelding.
Marathon, pris 175,- kr. ved online tilmelding. Eftertilmelding på løbsdagen 200,- kr.

Start og mål.
Start og mål området ligger ved Nørreportcentret i den nordlige ende af Nørregade.

Starttider
Marathon startes kl. 11.00 og ½ Marathon startes ca. 5 min. senere

Kørevejledning/tog
Gps-en koder du med adressen: Nygade 15, 7500 Holstebro – det er adressen på Sydbank, der ligger lige på hjørnet af Nygade, hvor indkørslen til Nørreports 500 parkeringspladser også er.

Kommer du med tog til Holstebro, så går du ud af stationen, går ca. 300 meter til højre (imod syd), – forbi politistationen på venstre hånd og over det store kryds. Nørreport Centeret har du lige foran dig.

Væske m.m.
Der vil være væske og frugt i målområdet, og ca. halvvejs på ruten, over for TV-MidtVest, vil der være væske samt toilet.

Cykelordonans.
Der er cykelordonans på den første omgang på Marathon distancen såvel som på halvmarathon.

Omklædning og bad.
Omklædning og bad sker hos Holstebro Badeland (ca. 300 meter fra fra Nørreportcentret).

Parkering.

Parkering på P-pladsen/P-hus ved Nørreportcentret.

Opbevaring af værdigenstande.
Værdigenstande kan afleveres til opbevaring i ved omklædningen.

Skader
Hvis du kommer til skade eller bliver forhindret i at løbe mindst 14 dage før løbsdatoen, kan du få overført dit startnummer til det efterfølgende år. Du skal sende os en mail – se under kontakt – hvis du ønsker at gøre brug af dette tilbud. Det er ikke muligt at få tilbagebetalt deltagergebyret.

Early starter
Der er ikke mulighed for Early Start

Vejr
Vejret er ude af vore hænder, men vi håber det er med os!. Hvis det skulle blive ekstreme vejrforhold, vil løbet blive aflyst og dette vil fremgå helt tydeligt her på siden. Står du og skal afsted hjemmefra og er i tvivl, opfordres du til at kontakte en af kontaktpersonerne.

Skulle løbet blive aflyst vil tilmeldingsgebyret blive overført til efterfølgende år.